Har din virksomhed styr på dataen – og forstår I at bruge den?
Mange virksomheder indsamler store mængder data om blandt andet ansatte, processer og kunderelationer, men får den ikke aktivt udnyttet i strategiprocessen.
Jeg trives i at gå på opdagelse i data, og forstår at finde og præsentere sammenhængene og skabe en rød tråd fra databasen til ledelsen.
HR-data:
Arbejdstid, sygefravær, teamoptimering og lignende kan være en jungle at holde styr på. Jeg giver jer overblikket og beskæftiger mig med det store billede og de små afvigelser, til at understøtte optimerede HR handlingsplaner.
Processanalyse og -optimering:
Data vedrørende arbejdsopgaver, opgavefremskridt, omkostninger og subprocesser kan give vigtig indsigt i det daglige arbejde i organisationen. Processer skabes, optimeres og evalueres ud fra meningsfuld data.
Rapportering:
Jeg leverer data på håndgribelig vis, tilpasset modtageren. Her er visualisering og målrettet formidling af nøgledata essentielt for et skarpt beslutningsgrundlag.
Derfor skal I vælge mig:
Jeg ved det kan være svært at få stillet de rigtige spørgsmål, og nogle gange identificere den egentlige problemstilling, men der er jeg god til at skære igennem.
Med dybdegående dataanalyser og håndgribelig formidling kan jeg hjælpe jer med at få forvandlet tørre tal og rodet information til konkrete handlingsplaner, der driver vækst og innovation.
For mig er det yderst motiverende og tilfredsstillende at finde skjulte skatte i datasæt, og få det omsat til værdifulde forretningsstrategier.
Så hvis din virksomhed er klar på en spændende rejse sammen med en passioneret cand.merc’er, står jeg på spring.
Lidt om mig…
Jeg er uddannet cand.merc i International Økonomi, og er med tiden blevet en passioneret data analytiker.
Jeg stortrives med at grave i data, og giver mig selv mentalt high-five hver gang jeg finder data-indsigter som kan bruges til at skabe konkret værdi for virksomheden.
Jeg er struktureret og vedholdende, og begejstres hver gang jeg kan få omsat dataindsigter til konkret værdi for virksomheden. Jeg bevarer overblikket som en fisk i vandet, samtidig med, at jeg har et godt øje for detaljerne, samt muligheder for værdiskabelse og optimering.
Derudover er jeg en drivende kollega, engageret og vidensopsøgende, som tager ansvar for mine og holdets opgaver og resultater. Jeg formidler komplicerede emner på en letforståelig måde, gerne ved visualisering, og er vant til tværfagligt samarbejde med kollegaer med bred palet af fagligheder.

“Data kan ikke stå alene – det skal aktivt ud og leve i alle kroge af organisationen.“
